Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Indbydende indretning og skøn grøn legeplads

3 aldersopdelte stuer

I Daginstitutionen Danalien har vi valgt at aldersopdele børnene på vores tre stuer. Vi er normeret til 15 vuggestuebørn og 30 børnehavebørn.

  • Solstuen er for de yngste børn (0 - 2½ år)
  • Månestuen er for de mellemste børn (2½ - 4½ år)
  • Stjernestuen er for de ældste børn indtil skolestart (4½ - 6 år)

Med aldersopdelte stuer kan hver stue tilrettelægge aktiviteter der tilgodeser børnenes behov og udvikling.

Børnene er sammen på tværs af stuerne om morgenen, eftermiddagen og når vi er på legepladsen.

 

Husets indretning

Vores lyse, åbne institution har to rum til hver stue, og i centrum af huset er vores alrum og køkken.

De 3 stuer har hver sin garderobe, og børnene forstyrres derfor ikke af de andre stuer, når de skal i overtøjet.

Institutionen er rummelig og læringsmiljøerne er indrettet så børnene kan lege uforstyrret. Hver stue har 2 rum, så børnene kan inddeles i mindre grupper i aktiviteter eller til måltidet.

 

Stor skøn legeplads

Udelivet prioriteres højt og vi er ude hver dag.

Vores skønne legeplads har mange hyggekroge og grønne arealer med beplantning.

På legepladsen findes bland andet:

  • Klatretårn
  • Gynger
  • Sandkasser
  • Stier til at cykle på
  • Legehuse
  • Stor bakke
  • Lille skovområde
  • Overdækket hyggekrog
  • Fodboldbane

I er altid velkomne til at ringe og lave en aftale om at komme på besøg.