En dag på Solstuen
Solstuen er Daginstitutionen Danaliens vuggestueafdeling, hvor vi modtager de yngste børn 0 - 2,11 år. Her har vi fokus på at skabe gode trygge voksenrelationer, der giver barnet mod til at udforske sin omverden.
Vi laver aktiviteter der understøtter sproglig, motorisk og social udvikling, blandt andet ved hjælp af dialogisk læsning, sanglege, at gå ud på legepladsen og grave, løbe og klatre samt voksenstyrede fælleslege.
- 8:30: Formiddagsmad
- 9 : Læringsmiljøer og leg påbegyndes. Børnene er som oftest delt op i mindre grupper, så der er gode forudsætninger for små læringsmiljøer med plads til fordybelse. Det kan være leg på legeplads, leg i grupperum, ture ud af huset, temaaktiviteter, opdeling i relations grupper, osv.
- 10:30: Fast pusletid
Alle børn får en frisk ble, og vi vasker hænder inden frokost - 11:00: Frokost - Vi er fordelt ved 4 borde, så der er rum for at understøtte børnenes øve baner i små grupper
- 11:30: Børnene puttes løbende og har sovetid til de vågner.
- 12:00: Sovetid for børn over 2 år
Børn som sover på madras og puttes på dette tidspunkt. Der sidder en voksen med børnene i ½ time, og hjælper med at falde i søvn. - 13:30: Når børnene vågner er der pusletid og derefter eftermiddagsmad/frugt. Vi vækker som udgangspunkt ikke børnene
- 15:00: Leg på stuen/ude
Hører musik, danser, blæser sæbebobler, læser bøger, fri leg
En dag på Månestuen
På Månestuen er der både de ældste vuggestuebørn og de yngste børnehavebørn. Det er børn i alderen 2½ - 4½ år. Her har vi fokus på børnenes sprog samt sociale relationer, både i det store fællesskab og i små legegrupper. Vi arbejder periodisk med overordnede temaer som for eksempel ”Hvem er jeg?”, her inddrager vi både kreative og motoriske aktiviteter.
- 9:00: Formiddagsmad
- 9:30: Samling
Vi synger sange med fagter, laver rim og remser. Vi fortæller om planer for dagen, og børnene fortæller om oplevelser - 10:00: Aktiviteter
2 til 3 gange om ugen deles børnene i grupper og laver temaarbejde. Ellers klippe-klistre, gå på tur, læse, lave yoga, fri leg på stuen. De børn der har brug for at sove til middag, får ofte mulighed for at komme ud at lege på dette tidspunkt. - 11:15: Frokost
Vi sidder fordelt ved 3 borde, 1 voksen ved hvert bord. Børnene øser selv mad op og øver at smøre maden. - 12:00: Ude tid og sovetid
De børn der sover til middag puttes. De andre børn leger på legepladsen. - 14:00: Eftermiddagsmad
- 14:30: Leg på stuen eller på legepladsen
Fri leg, læsning, synge.
En dag på Stjernestuen
Inde på stjernestuen går de ældste børn, her har vi mere udfordrende spil, hvor de lærer om turtagning, matematiske og logiske færdigheder.
Vi øver os også på skriftsproget, hvor børnene lærer at skrive deres eget navn og genkende andre ord.
Vi lægger stor vægt på børnenes kreative udfoldelser, hvor de hver dag har papir, tusser, blyanter og sakse til rådighed. Men også ofte har store papkasser m.m. hvor de kan tænke stort og kreativt.
De får også muligheden i at fordybe sig i konstruktionsbyggeri, ved blandt andet lego, playmobil, plusplus og magneter.
- 9:00: Formiddagsmad
- 9:30: Samling
Der fortælles om planlagte aktiviteter for dagen, vi synger ’Månedens Sang’ og laver sanglege. - 10:00: Aktiviteter
Såsom gruppeopdelte, lærende, kreative og dybdegående aktiviteter, en tur ud af huset til f.eks. golfparken, produktionsskolen eller biblioteket. Fri leg, både inde og ude. - 11:15: Frokost
2 dukse fra børnegruppen dækker borde, og børnene sidder opdelt med en gruppe i alrummet og en gruppe på stuen. - 12:00: Udetid
Alle børn kommer ud på legepladsen - 14:00: Eftermiddagsmad
- 14:30: Fri leg på stuen